Forståelse af sensoriske systemer
Sansesystemer er de dele af hjernen og kroppen, som gør det muligt at registrere og fortolke information fra omgivelserne. Hvert sansesystem har specialiserede kropsdele, som indsamler oplysninger om omgivelserne og sender dem til hjernen. De oplysninger, der behandles, omfatter lys, lyd, temperatur og berøring, men denne liste er ikke udtømmende. De vigtigste sansesystemer er syns-, høre-, føle-, lugte- og smagssansen, men der findes også vestibulære, proprioceptive, termoceptive og interoceptive sansesystemer.
Mennesker med Fragilt X-syndrom (FXS) kan være mere følsomme (hypersensitive) eller mindre følsomme (hyposensitive) over for, hvad de oplever i deres omgivelser. Det kan føre til, at en person enten bliver overvældet eller utilfredsstillet af sine omgivelser. En person kan være hypersensitiv over for nogle ting og samtidig hyposensitiv over for andre. Nogle gange kan sensoriske bearbejdningsvanskeligheder påvirke adfærden. Dette behandles mere udførligt i afsnittet om ‘Adfærd og terapier‘.
Visuel: Det visuelle sansesystem er det, vores synssans er afhængig af. Det indebærer, at vi bruger øjnene til at se lys, farver og bevægelser. Nogle mennesker kan godt lide at se på farver og lys, mens andre synes, at normale lysniveauer er for stærke. Derudover kan nogle mennesker lære og tage ny information til sig bedst gennem visuelle metoder som at se på billeder.
Auditivt: Det auditive sansesystem giver os mulighed for at høre ting i vores omgivelser. Det involverer brugen af vores ører til at transportere lydinformation til hjernen. Nogle mennesker kan godt lide at lytte til høj musik, mens andre synes, at hverdagens lyde omkring dem er for meget. Nogle mennesker lærer og forstår bedst ved at få information fortalt.
Taktilt: Det taktile (berøringsmæssige) sansesystem giver os mulighed for at mærke vores omgivelser. Det kan reagere på berøring, temperatur, smerte og vibrationer. Det meste af informationen optages gennem huden. Nogle mennesker kan være afvisende over for berøring, mens andre kan finde glæde og trøst i et dybt tryk. Derudover lærer nogle mennesker bedst ved at gøre ting, som er praktiske i forhold til andre læringsmetoder.
Olfaktorisk: Det olfaktoriske sansesystem er ansvarligt for vores lugtesans. Kemikalier i omgivelserne registreres af næsen, som fører informationen videre til hjernen. Nogle mennesker finder visse dufte beroligende, mens andre kan finde dem overvældende. De, der er sansesøgende, kan nyde at lære om verden gennem lugte.
Glødende: Det gustatoriske system er den måde, vi smager på de ting, vi spiser og drikker. Smagsløgene på tungen kommunikerer med hjernen for at forstå, hvordan ting smager. Personer med FXS kan være mere følsomme over for madens smag, konsistens og temperatur. Nogle personer foretrækker måske mad med en ensartet konsistens, som f.eks. brød eller kiks, frem for frugt, som kan have forskellig konsistens fra frugt til frugt. Derudover kan de foretrække mad, der er almindelig og har en mindre stærk smag.
Proprioception: Proprioception er kroppens evne til at kende sin egen position og sine egne bevægelser. Kroppen har særlige receptorer i muskler, sener og led for at kunne registrere position, bevægelse, tryk og hastighed. Mennesker med FXS er ofte underreagerende på proprioception. Det kan føre til, at de ved et uheld bruger for mange kræfter på aktiviteter, konstant ønsker at bevæge sig og er klodsede eller støder ind i ting i deres omgivelser. Du kan læse mere om terapier, der hjælper med proprioception, i afsnittet om ‘Fysioterapi’.
Termoception: Termoception er det sensoriske system, der er ansvarligt for at fornemme temperatur. Kuldereceptorer reagerer på kølige temperaturer, og varmereceptorer reagerer på varme temperaturer. Nogle mennesker kan være overreagerende på temperatur, og andre kan være underreagerende.
Aflytning: Interoception er hjernens evne til at fortolke signaler inde fra kroppen. Dette inkluderer sult, tørst, har brug for badeværelset, smerte og følelsesmæssige fornemmelser. Mennesker med FXS er mere tilbøjelige til at kæmpe med interoception og forståelse af deres krops behov.
Overfølsom
Mennesker med FXS har ofte en øget følsomhed over for sanseindtryk (hypersensitivitet), hvilket kan føre til, at de bliver overvældet af ting i deres omgivelser, som mange menneskers hjerner automatisk blokerer for. Denne følelse af overvældelse kan have indflydelse på en persons daglige liv, herunder deres adfærd. Årsagen til, at personen bliver overvældet, afgør, hvordan man kan hjælpe med at håndtere situationen. Der er teknikker og hjælpemidler til rådighed for hvert sansesystem til at reducere sanseindtryk og forhindre, at en person bliver overvældet. De, der er nævnt her, er ikke udtømmende, og hver enkelt person vil have forskellige behov. Nogle gange kan det kræve kreativitet at løse problemerne. Det er værd at bemærke, at langvarig reduktion af sansestimuli kan føre til, at en person bliver mere følsom, når han eller hun udsættes for udløsende stimuli, og derfor bør alle hjælpemidler til at mindske sanseinput drøftes med en fagperson.
Visuel: Blødere lys i de daglige omgivelser kan hjælpe med at reducere den visuelle stimulation for dem, der er visuelt følsomme. Derudover kan det være nyttigt at bruge solbriller, når skarpt lys er uundgåeligt.
Auditivt: Ørepropper eller høreværn kan bruges til at dæmpe støj, men de er måske ikke egnede til alle med auditiv overfølsomhed, da de kan forstærke kroppens indre lyde (okklusion). Nogle mennesker kan finde hvid støj eller naturlyde nyttige til at berolige sig selv.
Taktilt: Nogle mennesker med FXS kan finde taktile input overvældende og undgå fysisk kontakt. Det er vigtigt at respektere deres ønsker og autonomi i dagligdagen, selvom det måske ikke gælder i nødsituationer. Der står mere om dette i afsnittet om ‘Selvstændighed’. Personer kan være mere følsomme over for taktile stimuli som f.eks. tøjmærker eller visse stoffer. Der er visse firmaer, som laver tøj uden mærker og med flade sømme til mennesker med sensorisk sensitivitet, men det kan være dyrt.
Olfaktorisk: Det er sværere at hjælpe en person, der er overfølsom over for lugte end andre sanser, men brug af uparfumerede produkter kan hjælpe med at mindske sandsynligheden for, at en person bliver overvældet. Derudover kan det hjælpe at bede dem, der kommer i kontakt med personen med overfølsomhed, om at undgå stærke parfumer. Nogle mennesker kan opleve, at det at have adgang til en duft, som de kan lide, hjælper med at maskere dufte, som er udløsende. Det kan f.eks. være en læbepomade med duft.
Glødende: Mange mennesker med FXS kan have sensoriske aversioner mod en række fødevarer. Det kan gøre det vanskeligt at sikre, at en person får tilstrækkelig ernæring. Nogle mennesker reagerer kraftigt på smag, andre på tekstur og andre igen på både smag og tekstur. At støtte en person, der er overfølsom over for smagsstimuli, kan omfatte at tilbyde mad med mild smag, at tilbyde deres foretrukne mad sammen med ny mad, at give personen en vis frihed til at vælge mad, hvor det er relevant, at bruge desensibilisering, hvis de er klar, og at holde mad adskilt fra hinanden ved servering.
Personer med særlig restriktiv kost kan have brug for hjælp fra en sundhedsprofessionel, hvis der er ernæringsmæssige mangler, eller hvis det er en udfordring at holde vægten. Nogle mennesker med FXS kan også lide af Avoidant Restrictive Food Intake Disorder (ARFID). Hvis du tror, at din kære lider af ARFID, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Der er yderligere information tilgængelig på Undvigende, restriktiv fødevareindtagelsesforstyrrelse.
Se venligst dette Casestudie for et overfølsomt barn.
Hyposensitiv
I nogle tilfælde kan en person have nedsat følsomhed over for sanseindtryk (hyposensitivitet). Dette kan vise sig ved, at de keder sig, og kan få dem til at opsøge sanseoplevelser eller udvise uønsket adfærd. Der findes teknikker og hjælpemidler til at hjælpe med understimulering. De, der er nævnt her, er forslag og virker måske ikke for alle.
Visuel: Brug af sanselys og/eller projektorer kan være en god måde at holde en sansesøgende beskæftiget på en måde, der ikke nødvendigvis kræver fysisk energi. Disse redskaber har ofte masser af farver, som kan være en god måde at skabe jordforbindelse på, og de kan kombineres med aktiviteter, hvor man navngiver farver for at holde fokus. Marmorlabyrinter kan være nyttige som en aktivitet, der er mere praktisk, men ikke nødvendigvis overstimulerende. Derudover er farvelægningsark en god måde at parre finmotoriske færdigheder Øv dig med en visuelt engagerende aktivitet. Der findes mange gratis online-ressourcer til farvelægning af ark.
Auditorisk: Personer, der søger auditivt input, kan virke højlydte. De er ofte tiltrukket af at lave deres egne lyde enten verbalt, med genstande eller begge dele. En god måde at engagere mennesker, der er hyposensitive over for lyde, er at give dem plads til at lave støj. Det kan være ved at lytte til musik eller give dem adgang til et musikinstrument/slagtøj.
Taktil: Beskidt leg som f.eks. med slim eller skum kan være en god måde at holde hyposensitive personer beskæftiget på. I miljøer, hvor det kan være svært at facilitere, er fidget-legetøj et godt alternativ. Fidget-legetøj findes i mange former, farver og størrelser, så hvis du prøver et par stykker, kan det hjælpe med at finde dem, der giver det ønskede taktile input til din kære.
Olfaktorisk: For personer, der er hyposensitive over for olfaktoriske stimuli, kan det være en hjælp at spille gættelege baseret på dufte eller bruge produkter med stærke dufte. I lighed med personer, der er overfølsomme over for olfaktoriske stimuli, kan personer have gavn af at have adgang til en foretrukken duft som f.eks. en læbepomade eller lignende.
Gustatorisk: Tyggelegetøj er en god måde at få smagsinput på. De findes i en række forskellige teksturer og fastheder. Yderligere information er tilgængelig på Bider og tygger. Smagsprøver og introduktion af ny mad er en god måde at øge mængden af smagsindtryk, som en person oplever. At tilbyde en række forskellige konsistenser som blød, sprød og sej kan være af interesse for din kære.
Se venligst dette Casestudie for et hyposensitivt barn.
Sensorisk kost
En ‘sensorisk diæt’ er en skræddersyet plan for aktiviteter og redskaber, der er designet til at hjælpe en person med at føle sig godt tilpas i sig selv og sine omgivelser. Det kan være nyttigt for mennesker med sansebearbejdningsvanskeligheder, som f.eks. dem, der er almindelige hos mennesker med Fragilt X-syndrom (FXS).
En sensorisk diæt kan bruges til personer, der søger sensorisk input, udviser sensorisk undgåelse eller en blanding af begge dele. Tegn på, at en person søger sanseinput, er bl.a. hårdhændet leg, uro, problemer med at fokusere og at virke træt. Tegn på, at en person kan blive overvældet af sansestimulering, er, at vedkommende ikke kan lide visse teksturer, undgår visse miljøer og har svært ved at regulere sig selv.
At sammensætte en sensorisk diæt kan omfatte et skema, som kan bruges i hjemmet eller i eksterne omgivelser, f.eks. i skolen. Det kan omfatte sansestimulerende aktiviteter om morgenen for en person, der er tilbøjelig til forstyrrende adfærd, eller en beroligende morgenrutine som forberedelse til en ny aktivitet for dem, der er mere sanseundvigende.
En sensorisk diæt kan også bestå i at sammensætte en liste over aktiviteter, som du ved er gavnlige for din kære, og lade dem vælge en aktivitet, der hjælper dem med at regulere sig selv. Du kan finde flere oplysninger om valg af aktiviteter i vores ressource om Aktiviteter i bevægelsespausen.
Vi har skabt vores egen ressource på eksempel på sensorisk kost.
