Læs hele rapporten af Aunnika D Short, Huilin Chen, Victoria Hulks og Gaia Scerif her. 

Det har vist sig, at tidlig intervention i udviklingen af motoriske færdigheder hos neurodivergente børn er til stor gavn for dem, når de bliver ældre. Motoriske færdigheder er afgørende for, at børn kan interagere og engagere sig i omverdenen. Der er en uløselig forbindelse mellem udviklingsområder i den tidlige barndom. Ikke-farmakologiske motoriske interventioner har vist positive resultater inden for områder som eksekutiv funktion, akademisk succes og sprogudvikling, samtidig med at de potentielt mindsker de risici, der er forbundet med visse farmaceutiske interventioner. I bund og grund er motoriske interventioner et vigtigt første skridt i at støtte neurodivergente børn i at blive integreret og inkluderet i samfundet. 

Dette systematiske review, som undersøger overførbarheden af færdigheder, der er involveret i motoriske interventioner, og deres effektivitet, stillede to vigtige spørgsmål: Hvad er de fælles karakteristika for effektive interventioner og for ineffektive interventioner, og hvilke færdigheder er der fokus på i interventionerne? 

Resultaterne viser, at der er en vis overførbarhed til ikke-kliniske miljøer for interventioner, der er overkommelige, effektive og kræver minimalt udstyr. Forskerne var opmærksomme på, at det at støtte et barn med handicap kræver en stram planlægning og et stort tidsforbrug. De kom frem til, at det er vigtigt, at interventionerne giver familierne mulighed for at arbejde med deres unikke mål for deres barn, herunder at arbejde efter deres egen tidsplan. Med hensyn til tidsforbrug viste det sig, at interventioner var mest effektive, når de blev gennemført to gange om ugen, mens interventioner var mindre effektive, hvis de var for hyppige eller sjældne. 

Der var interessante observationer af effekten af forældrenes tilstedeværelse under interventionerne. Mens nogle børn blev bedre, når forældrene var til stede, viste andre studier ingen ændringer eller et fald i motoriske færdigheder, potentielt som følge af distraktion eller en tilbøjelighed til at bruge velkendte motoriske færdigheder i stedet for nye. Interventionerne var i høj grad rettet mod grovmotorik frem for finmotorik. Fokus på grovmotoriske færdigheder frem for andre er berettiget, da grovmotoriske færdigheder er grundlaget for at nå finmotoriske milepæle. 

Den systematiske gennemgang opfordrer forskere til at forstå, hvorfor fortrolighed med miljøet kan være gavnligt for nogle børn, mens det fremmer forudbestemt adfærd for andre. Den opfordrer også fagfolk til at give familier ressourcer til at begynde med hjemmebaserede interventioner for at spare penge og tid. Gennemgangen støtter også snævrere forskning rettet mod forskellige befolkningsgrupper, aldersgrupper, interventionsmetoder og diagnoser.